Jeg er gået igang med at skrive en vegansk kogebog, noget jeg har villet igang med i rigtig lang tid – og nu skal det skisme være. Her i lille Danmark mangler vi i den grad veganske kogebøger, så selvfølgelig er det det jeg skal
Idag spiste jeg til aftensmad pasta m. svampe trøffel sauce & frisk persille.
Det er en ret jeg var helt sikker på ville være et hit – og det bliver den også når der er justeret lidt på ingredienserne. Når det er gjort skal jeg nok dele opskriften med jer.
Dagens aftensmad består af en salat med spinat, hovedsalat (er ikke helt sikker på hvilken sort det er), gulerødder, avokado, pære, cherrytomater, ærteskud og lilla karse – alt er naturligvis økologisk.
Dressingen er meget simpel, det er sesamfrø der er blendet med 1 fed hvidløg, lidt olivenolie, salt, peber, vand, rå honning og saft fra 1 citron.
Til salaten drikkes der en dejligt spicy og skrigende orange æble/gulerods/ingefær juice.
Det skønne månebarn har blogget om vores helt fantastiske raw fællesspisning.
Jeg har siden igår haft raw boghvede fladbrød i dehydratoren, og igår lavede jeg “sauterede” portobello svampe deri.
I nat har jeg så drømt om mad i lange baner, især om alle mine veganske kogebøger. Hvilket resulterede i at jeg vågnede og var helt vildt sulten. Især efter noget der ikke virkede raw.
Så til morgenmad blev det 4 amuse bouche og en kvart vandmelon.
Dages aftensmad blev til romaine wraps, hvori de semi-tørrede tomater der røg i dehydratoren igår, blev brugt. Det smagte fuldstændig fantastisk, godt nok til at omvende enhver til gourmet raw food.
Dagens opskrift fra Raw Food Real World var Avocolada. En shake der helt sikkert skal laves igen, her i huset. Rigtig mange gange.
Jeg har lige sat en bakke dadeltomater vendt i EVOO, balsamico eddike, hakket hvidløg, salt og vaniljepulver i dehydratoren. Det dufter i hele huset, og jeg glæder mig helt vildt til de er færdige.
Om 12 timer regner jeg med de er færdige, så må vi se om de bliver så gode som jeg forestiller mig.
Dagens morgenmad bestod af et glas vand med citronsaft, 2 MSM kapsler og chia seed pudding – som bestod af hvide chiafrø, kokosvand, bananer, blodappelsin og uopvarmet honning blendet, ovenpå var der kokosmel og tørret ananas.
Aftensmaden var en prøve på det sushi jeg skal lave til fællesspisning d. 13, opskriften skal lige finjusteres lidt – men det smagte egentlig ok.
Mens jeg lavede sushi blev der spillet Jason Mraz, han er manden jeg har kastet min kærlighed på. Han er raw foodie, han er ret lækker, synger fantastisk, skriver helt eminente tekster og så ejer han en avocado farm. Det bliver da næsten ikke bedre end det.
Med det her nummer er det at lave sushi smooth sailing. Enjoy!
Jeg havde egentlig lovet nogen at jeg ville blogge raw samosas, men det bliver jeg nødt til at udskyde da jeg opdagede at jeg ikke havde nok thai kokoskød i fryseren.
Derfor bliver der idag blogget suppe, som jeg fik til aftensmad.
Jeg er egentlig mest til blendede supper, jeg har noget med konsistenser. Jeg er bare mere til creamy end chunky når det gælder flydende mad.
Men jeg endte da med at få lavet en ok chunky suppe til aften.
Chunky suppe
3 medium kartofler, i tern
3 stængler bladselleri, i skiver
1 courgette, i tern
3 fed hvidløg, i skiver
4 store tomater, uden skind og i tern
100 g frosne grønne bønner
100 g frosne ærter
100 g kogte soyabønner
1 bouillonterning opløst i 5 dl kogende vand
1 tsk tørret timian
Olivenolie
Salt & peber
Svits hvidløg i olien uden at de bruner for meget, i en 3 liters gryde.
Tilsæt kartofler og timian, og steg videre i 5 min.
Tilsæt courgette, bladselleri og bouillon, og kog op under låg.
Tag låget af og kom tomater, grønne bønner, ærter og soyabønner i, og kog videre under låg ved middel varme til kartoflerne er møre – ca. 15 min.
Smag til med salt og peber.
Selv den smukkeste hund kan fanges i et uheldigt øjeblik.
Jeg går og overvejer at oversætte de blogindlæg der er indtil videre til engelsk, og begynde at blogge på engelsk igen. Så måske bliver bloggen oversat engang i løbet af de næste dage.
Men intet er besluttet endnu.